Skovlunde

Umage indgår i 2013 i et samarbejde mellem Statens Kunstfond og Ballerup Kommune omkring et nyt kunstprojekt i Skovlunde Bymidte. Inspireret af Statens Kunstfonds borgerinddragende projekt Vores Kunst engagerede Ballerup Kunstråd i foråret 2012 Umage til at igangsætte en undersøgelse og en dialog blandt borgerne i Skovlunde Bymidte omkring et fremtidigt kunstprojekt i bydelen. Undersøgelsen bestod bl.a. af en række samtaler og interviews med lokalbefolkningen, der skulle afdække brugen af bymidten samt deres ønsker til placeringen og karakteren af et evt. nyt kunstværk til området.

Resultatet af dette arbejde udmundede i borgernes udpegning af Skovlunde Bypark som et overset sted i bydelen med behov for et kunstnerisk perspektiv, der kan bidrage til en fornyelse af Byparken. På baggrund af en ansøgning til Statens Kunstfond, der efterfølgende har udpeget en kunstner til opgave, igangsættes udviklingen af et permanent kunstværk, der på en både kritisk og lyttende måde integrerer sig i Byparken og byen. Umages opgave bliver at fortsætte det lokalt forankrende og formidlende arbejde parallelt med den kunstneriske proces, og som projektets facilitatorer at kunne bidrage med assistance til kunstneren i form af research, vidensdeling og kommunikation.

 

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien