Vindspejlet af Ragnhild May og Ea Borre

Billed- og lydkunstnerne Ragnhild May (f. 1988) og Ea Borre (f. 1985) har med Vindspejlet skabt et skulpturelt lydværk, der interagerer med omgivelserne på Ofelia Plads. Vindspejlet er en mobile med visuelle referencer til det maritime miljø omkring Ofelia Plads og samtidig et kompositorisk værk, der bearbejder lyden af vinden på stedet. Forskellige elementer der roterer med vindens kraft – vinger af metal, en vejrhane med integreret mikrofon og en mølle med højttalere monteret i kegleformede objekter – danner tilsammen et visuelt og lydligt spejl af vinden på kajen.

Vindspejlet er udvalgt på baggrund af en idéindkaldelse initieret af Foreningen Ofelia Plads, Umage og Dansk Komponistforening, der samarbejder om lydbaserede kunstværker til Ofelia Plads.

Projektet er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond, Oticon Fonden, Dansk Komponistforening og Foreningen Ofelia Plads.

 

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien