Astrid Noacks Atelier
Umage har været med i styregruppen bag Astrid Noacks Atelier, en forening der siden 2009 har arbejdet for en bevarelse og revitalisering af billedhuggeren Astrid Noacks gamle baggårdsatelier i Rådmandsgade på Ydre Nørrebro. Umage var medinitiativtager og fundraiser til det tværfaglige program ANA, og fungerede fra forår 2011 til forår 2012 som projektkoordinator for forløbet, der bød på både udstillinger, artist-in-residencies, performances, workshops, koncerter, oplæg m.m. Se yderligere info og bliv medlem af foreningen på www.astrid-noack.dk Projektet blev realiseret med støtte fra Statens Kunstråd, Københavns Billedkunstudvalg, Nørrebro Lokaludvalg og Billedkunstnernes Forbunds Ophavsretsfond. ![]() I Sara Hammings performance indtog danser Jytte Kjøbek positurer fra nogle af de mest kendte skulpturer, som Astrid Noack skabte i atelieret. ![]() I juni 2011 gæstede billedkunstneren Wojciech Laskowski Astrid Noacks Atelier med et workshopforløb for lokale børn og unge. ![]() Scenatet opfører Backyard Picture #1, en operaminiature skabt specifikt til stedet af Bent Sørensen og Anna Berit Asp Christensen.
|