Birthe Laursen Art Agency
Umage har igennem mange år arbejdet for gallerist og kunstrådgiver Birthe Laursen. Tidligere som ansatte på hendes gallerier i Paris og København, og siden som konsulenter i Birthe Laursen Art Agency i forbindelse med indkøb og formidling af yngre dansk samtidskunst til virksomheder. Umage har bl.a. rådgivet Birthe Laursen Art Agency om indkøb af ung dansk kunst til Saxo Banks Kunstsamling samt stået for formidlingen af samlingen i form af hjemmesiden www.saxocollection.com samt en række videoportrætter med nogle af samlingens mest anerkendte kunstnere. ![]() Værker af Elmgreen & Dragset, Claus Carstensen, Nils Erik Gjerdevik og Christian Schmidt-Rasmussen i Saxo Bank, Hellerup. |