UDSMYKNING / Lars Worm i Justitsministeriet
![]() Umage har i sin rolle som Statens Kunstfonds konsulent for udsmykning af statsligt byggeri rådgivet BYGST i forhold til udsmykning af udvidelsen af Justistsministeriet på Slotsholmen i København. Kunstværket “Loftet” af Lars Worm blev realiseret 2024. Loftet er traditionelt set et rum, der er til overs, et ikkested. Et rum for det gemte og glemte. Loftet kan være utæt, og byens usynlige liv: dyr, fugle og væsner flytter ind. Ni duer og en Loftsånd sidder spredt ud på svanebåndene. De boede her først og holder nu øje med stedets nye beboere. Duerne som repræsentanter for det velkendte København, torvene, pladserne og tagene. Loftsånden rummer det irrationelle, alternative og de glemte historier. Den er skabt af det den selv finder; grene, kogler og en cigar. Den rækker lokkende og drillende en mønt frem mod de passerende under den. Alle ti i bronze, som forbinder dem med byens tage, skulpturer og monumenter, der indrammer en fælles historie, der peger både frem og tilbage i tiden. ![]() ![]() ![]() |



