Måneborde / Christian Vind i Køge Nord

Et kunstnerisk perspektiv på anvendt arkæologi som metode i Køge Nord.

Umage er udpeget af MAPS til at kuratere kunst ind i udviklingen af vandreruten Tidslinjen i samarbejde med Museum Sydøstdanmark og Køge Kommune. Umage har peget på Christian Vind til at deltage i indledende tværfaglige workshops og efterfølgende skitseproces.

Christian Vinds idé er at skabe tre monumentale tidsborde i massive stenarter, et for JORDEN, MÅNEN og HIMLEN. At sætte sten under himlen – med indhuggede konkave cirkler, tekst og for Jordbordet gradvist nedsænkede cirkler ned til urtiden i midten, der samler vand, forbidragende skygger og blade. Om hver af de tre stenborde er sat otte stentaburetter, en for hver af de otte månefaser. Månefaserne indhugges i taburetternes top.

Værket realiseres i løbet af 2026 med Umage som rådgiver.

WP-Backgrounds Lite by InoPlugs Web Design and Juwelier Schönmann 1010 Wien